En IP-alarm er en internetbaseret alarm, som betjenes let via iPad, Android-tablet eller smartphone. I tilfælde af alarm vil kontrolpanelet sende sms’er til de telefonnumre, der er indkodet i alarmens hukommelse. Samtidig vil kontrolpanelets sirene samt eventuelle eksterne sirener hyle med et højt lydtryk på 104 dB.
Se flere videoer om hvad TrueGuard App kan bruges til på SmartGSM – Download App
IP-alarmen udmærker sig ved at kunne tilsluttes video- eller kamerasensorer. Hvis sensorerne bliver aktiveret, vil de enten filme eller tage tre billeder med to sekunders intervaller – hvorefter billederne straks sendes til din e-mail. Du kan også til hver en tid bede sensorerne tage et øjebliksbillede og sende det til din e-mail.
Når alarmen er købt, er den gratis at bruge bortset fra en mindre udgift til et abonnement på 40 kr. om måneden.
Montering og installation
Kontrolpanelet placeres sammen med din router. Download derefter den tilhørende app og følg instruktionerne for at installere alarmsystemet.
Panelet kommunikerer trådløst med de tilhørende sensorer, sirener og andre enheder. Det eneste nødvendige kabel er strømkablet til kontrolpanelet selv. Panelet har dog også et indbygget backup-batteri, som i tilfælde af strømsvigt kan holde alarmsystemet fuldt funktionsdygtigt i op til 18 timer.
Kontrolpanelets funktioner
– Betjening via iPad, Android-tablet eller smartphone
– Indbygget sirene med lydtryk på 104 dB
– Sms-besked til op til seks modtagere ved alarm
– Sms til den første på opkaldslisten, når alarmen til- og frakobles (kan fravælges)
– Sms til den første på opkaldslisten, hvis der er strømsvigt
– SKAL-sikring og FULD-sikring: Bevæg dig frit i huset om natten, men hav fuld sikring af boligen, når du ikke er hjemme.
For at IP-alarmen fungerer korrekt, skal du have et internetabonnement. Derudover skal du købe et alarmabonnement til 40 kr. pr. måned.
Alarmabonnementet købes via den downloadede app i forbindelse med installationen af alarmen.
Se en introduktionsvideo til TrueGuard SmartIP
anden kategori | TrueGuard Alarm central |